Vin & Finans

Foredrag/event om bankvæsenets oprindelse: de berømte bankfamilier i Firenze år 1400. I dag verdensledende vinproducenter som Frescobaldi, Antinori, Strozzi og Gondi.

Få er klar over det, men bankvæsenet, det dobbelte bogholderi, arbitrage, vekselbrevet, holding-selskaber er skabt i Firenze i 1400-tallet. Verdens første storbank er Medici, der finansierede genier som Michelangelo, Leonardo da Vinci og Botticelli i konkurrence med byens øvrige bankfamilier, Strozzi, Antinori, Frescobaldi og Gondi. Hvor Medici familien uddøde år 1730, er de øvrige nævnte i dag verdensberømte vinproducenter. Vi smager fra deres udsøgte kældre. Eventen er en flydende bevægelse af fortællinger om Italiens dynamiske, finansielle centrum - ifølge Karl Marx fødes den moderne kapitalisme netop i de italienske bystater - og smagning af vinene fra de familie-ejede banker, der stod i spidsen. Den pædagogiske fordel er, at når det kommer til selve nydelsen af vinene, er foredragsholder og deltagere på samme niveau. Subjektive indtryk udveksles - og perspektiveres. Som deltager bliver du klogere på Italien, finans, historie og kunst. Og lærer om vin generelt. Hvordan vurderes kvaliteten? Sammenhængen imellem pris og kvalitet? Hvilke smageteknikker kan du drage fordel af?

Foredraget tilpasses publikum’s erhverv. Det henvender sig til vinklubber, personaleforeninger, firma-events. Især afholdt for CEO’s i den finansielle sektor, banker, realkredit og revisionshuse, men også advokatfirmaer og industrivirksomheder. Antal deltagere fra intime +10 til festlige +400.

Som vinmægler har Mikael rejst overalt i Italien og Frankrig og taler begge sprog ubesværet. I hører om en middag på Chateau Mouton-Rothschild i selskab med late baronesse Philippine de Rothschild, fra 1800-tallets legendariske bank- og vinfamilie. Dertil en update om Rothschild & Co, der ret ubemærket igen er blevet Europas førende investeringsbank. Og hvis tidligere medarbejder, kaldet ‘The Mozart of Investment Banking’ hedder…Emmanuel Macron!

Pris 10.000 kr. ex. moms samt vinforbrug, typisk 300 kr. ex. moms per deltager.

Mikael Stjerne Nygaard var informationschef i Jyske Bank 1986-1990. Derefter mangeårig skribent for Finans Danmarks tidsskrift ‘Finans & Samfund.’ Mikael er aktuelt engageret i debatten om banker og finans med kronikker i Børsen (især om Danske Bank, Deutsche Bank), Weekendavisen. Dertil hyppig deltagelse i ”Clement Debatten” på TV, DR1, Debatten på Radio DR1, Radio 24/7, Den Uafhængige m.fl. Du får et perspektiv fra finansernes fødsel frem til i dag. Link til min kronik i Weekendavisen.

Rejse til Firenze / Toscana

En mulighed for bestyrelser/direktioner i den finansielle sektor. Det er selve bankvæsenets kilde vi besøger, herunder familien, der finansierede Columbus.

Pris 100.000 kr. ex. moms for al planlægning og personlig guidning på turen. Bygger på research og mine artikler i ’Finans & Samfund’ – udgivet af Finansrådet/Finans Danmark.